Hjertestarter - Strandgaarden Tusenæs

Gå til indhold
HJERTESTARTER

SÅDAN VIRKER EN HJERTESTARTER:
SE VIDEO

Hvert år rammes ca. 3.500 danskere af pludseligt, uventet hjertestop uden for hospitalerne. Cirka 12 % af disse personer overlever (2012). Hjertestop rammer mennesker i alle aldersgrupper, men risikoen stiger med alderen.
Chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, hvis man omgående yder livreddende førstehjælp ved hurtigt at kunne erkende, at der er hjertestop, omgående starter hjertelungeredning (HLR) og forsøger at fremskaffe en hjertestarter hurtigst muligt.
HLR består grundlæggende af to handlinger: brystkompressioner for at skabe blodcirkulation og indblæsninger for at levere ilt til kroppen. Dermed kan man i en begrænset periode beskytte de vitale organer som hjertet og hjernen mod varig skade.
HLR alene vil sjældent kunne ”genstarte” hjertet. Det vil i de fleste tilfælde kræve elektrisk stød/defibrillering fra en hjertestarter, som er den mest effektive behandling ved hjertestop.
Skal flere overleve deres hjertestop, kræver det, at vi i Danmark udbreder kendskabet til HLR og øger tilgængeligheden af hjertestartere samt villigheden til at bruge dem. På den måde vil flere kunne overleve et hjertestop i fremtiden.

HVAD ER ET HJERTESTOP?
Hvert minut tæller, når en person får et hjertestop. Chancen for at overleve falder med cirka 10% for hvert minut, der går uden behandling. Derfor er en hurtig indsats af afgørende betydning.
Når en person får hjertestop, begynder en kamp mod uret. De første minutter er livsvigtige. Og mange menneskeliv kan reddes, hvis du udnytter minutterne rigtigt: Ringer 1-1-2, starter hjertelungeredning og får hentet en hjertestarter.
Man kender ikke altid årsagen til hjertestop, men ofte skyldes det en blodprop i hjertet. Hjertestoppet kan opstå, når en eller flere af hjertets kranspulsårer, som forsyner hjertemuskulaturen med blod, bliver blokeret af en blodprop.
Ved et hjertestop begynder hjertet som regel at flimre, fordi de elektriske signaler i hjertet løber løbsk. Det bevirker, at hjertet ikke længere kan pumpe blod og ilt rundt i kroppen.
Et elektrisk stød med en hjertestarter vil ofte kunne få hjertet til at slå igen. Og jo tidligere i forløbet stødet gives, jo større er chancen for, at personen overlever.
I Danmark ligger den gennemsnitlige responstid for ambulancer på ca. 8 minutter. På dette tidspunkt vil chancen for at overleve være minimal. Chancen for at overleve et hjertestop falder med ca. 10 procent pr. minut, så det vigtigste er, at du gør noget. Uden hjælp overlever personen ikke.

OVERLEVELSESKÆDEN
Chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, hvis man omgående yder livreddende førstehjælp ved hurtigt at kunne erkende, at der er hjertestop, alarmerer 1-1-2, omgående starter hjertelungeredning og forsøger at fremskaffe en hjertestarter hurtigst muligt. Fortsæt hjertelungeredning, indtil den sundhedsfaglige hjælp kan overtage og starte den avancerede hjælp.
Dette kaldes også for ”overlevelseskæden” og er en 4-trinsproces, som kan redde liv, hvis den foretages hurtigt og effektivt.
Overlevelseskæden beskriver en række handlinger, som alle har stor indflydelse på en persons chance for overlevelse i forbindelse med et pludseligt, uventet hjertestop uden for hospital.
Overlevelseskæden består af følgende 4 led:
Tidlig erkendelse og alarmering
Tidlig hjertelungeredning (HLR)
Tidligt stød/defibrillering med en hjertestarter
Hurtig avanceret hjælp fra sundhedsfaglige personer

HVAD ER EN HJERTESTARTER
En hjertestarter kan ”genstarte” hjertet efter hjertestop ved at give et eller flere elektriske stød gennem brystkassen.
En hjertestarter er et lille, transportabelt, batteridrevet apparat, der kan analysere hjerterytmen og afgive et stød, ”genstarte hjertet” hvis indiceret. Til hjertestarteren følger stødelektroder, der skal sættes på brystkassen. Når hjertestarteren tændes, vil den guide dig gennem hele processen.
En hjertestarter er sikker og effektiv at bruge for lægfolk og sundhedsfagligt personale. Lægfolks brug af hjertestarter gør det muligt at afgive stød, mange minutter før den professionelle hjælp overtager, hvilket øger sandsynligheden for overlevelse markant.
Når et hjertestop opstår, er der i begyndelsen ofte ”elektrisk kaos” i hjertet, hvilket betyder, at hjertet ikke trækker sig ordentligt sammen og derfor ikke pumper blodet rundt i kroppen.
Denne tilstand kaldes ventrikelflimmer/stødbar rytme (VF). I den tidlige fase af VF kan et eller flere stød fra en hjertestarter standse det elektriske kaos i hjertet og få hjertet til at pumpe igen. Det er afgørende, at der stødes så hurtigt som muligt, efter at hjertestoppet er indtruffet.
Hjertestarteren kan ikke vurdere, om personen har hjertestop, men analyserer via stødelektroderne hjerterytmen og fortæller herefter, om stød anbefales.
Hvis stød anbefales, vil hjertestarteren fortælle, at man skal trykke på den blinkende stødknap. Hvis stød ikke er muligt, vil hjertestarteren fortælle, at man straks skal starte HLR. Det er ikke muligt at komme til at støde, hvis hjertestarteren ikke anbefaler dette.
En hjertestarter kaldes også en defibrillator eller en AED, som er forkortelsen for automatisk ekstern defibrillator.
Tilbage til indhold